Manuel Terapi tager sit udspring i osteopatisk medicin, og betyder i sin enkelthed at behandle med hænderne

Med Manuel Terapi undersøger jeg problemet til bunds, finder årsagen og igangsætter behandlingen. Jeg arbejder med hele bevægeapparatet, dvs. muskler, sener, led, knogler og bindevæv.

Behandlingen består af en blanding af avancerede bløddelsteknikker og træningsterapi, der sammen genskaber symmetri, fri bevægelighed og fjerner smerte, dysfunktioner og spændinger.

Manuelle teknikker kan være:

Muskel energi teknik (MET) Regnes for en af de mest effektive behandlingsmetoder inden for den manuelle behandling. Teknikken kan ikke alene bruges til at normalisere hypertone muskler og rette fejlstillinger i led, men kan også aktivere hypotone muskler, fjerne ødemer og nedsætte lokale smerter.

Artikulering hvor man bevæger i små blide ryk for at påvirke stramme ledbånd og ledkapsler.

Traktion er en behandlingsteknik hvor man meget skånsomt separerer et, eller flere led for at opnå smertelindring, afspænding og øget bevægelighed.

Manipulation, hvor man ved et hurtigt tryk eller impuls manipulerer med et led således, at der ofte opstår den karakteristiske “knæk” lyd. Teknikken anvendes til at fjerne eller lindre smerte og fejlfunktion fra led og muskler samtidig med at der opnås større bevægelighed.

Positionel Release Technique, hvor muskler kan afslappes  ved at finde den mest smertefrie stilling og holde den i en kort periode. PRT er særdeles velegnet til smertefulde tilstande da behandlingen er smertefri.

Myofasciel Release Technique (MFR) er en speciel massageteknik hvor man arbejder på bindevævet.

Aktiv Release Technique (ART) En speciel aktiv massageteknik, hvor man arbejder på bindevævet.

Triggerpunkt behandling er en effektiv måde at løsne spændinger i muskler og sener, ved at stimulere triggerpunkterne ved tryk. Triggerpunkter er sammentrukne muskelfibre, som danner sensitive, smertefulde knuder der hvor den motoriske nerve forbinder sig med musklen, hvorved bevægeligheden bliver indskrænket.

spar 50%

Vil du være smertefri?
Få 50% rabat på din første undersøgelse. Her gennemgår vi en grundig undersøgelse af din krop og finder frem til, hvor dine smerter kommer fra.
Det er netop den analyse jeg efterfølgende behandler dig ud fra.